lørdag den 20. oktober 2012

Kattelegetøj

Vi har fået familieforøgelse i dag i form af en lille killing. Jeg var et smut i dyrehandleren til eftermiddag for at finde lidt legetøj til den, og der stødte jeg på noget så simpelt som pomponer. 2 stk - 20 kr. Ikke på vilkår at jeg ville betale så meget for noget, som jeg selv kunne lave gratis.

Og det har jeg fået lavet til aften. Jeg kan godt huske, at jeg lavede sådanne i min barndom, og jeg kan også huske, hvor hyggeligt jeg syntes det var.

Billedet er af den første prototype. Den blev knap så stram - nr 2 blev meget bedre, men var i brug da der skulle tages billede, så I får kun billede af den første. Jeg går ud fra, at I forstår ideen.

Hvis du selv vil igang med at lave pomponer, så husk at stramme GODT, når du binder den sammen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar