fredag den 21. september 2012

Hjemmelavede flødeboller - MUMS!

Jeg har længe haft lyst til at prøve det - hjemmelavede flødeboller. Men jeg frygtede, at det ville være alt for svært for mig. Men i ugens løb har jeg læst flere forskellige opskrifter på hjemmelavede flødeboller, og modet for at prøve blev større og større. Og nu blev det endelig en realitet!

Jeg endte med at bruge en opskrift fra kvalimad.dk - det, jeg var mest nervøs for, var bundene, men de var overraskende nemme at lave. Og derfra gik det faktisk bare trin for trin stille og roligt fremad, og pludselig havde vi en masse hjemmelavede flødeboller stående. Vupti!


Det var en rigtig sjov oplevelse, og det kan varmt anbefales andre at prøve at lave det. Det er slet ikke så svært, som det ser ud til. Når jeg kan - kan andre også! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar