tirsdag den 17. juli 2012

Kjole til Barbie

Jeg har gennem længere tid forsøgt at finde en nogenlunde nem opskrift på en kjole til Barbie. Ældste-trunten elsker at få nyt tøj til dukkerne og har derfor længe tigget efter en kjole. Jeg har printet utallige opskrifter ud på engelsk, men når jeg så forsøgte at gå igang med dem, så blev jeg ligesom bremset af deres anderledes navne på maskerne, andre størrelser nåle osv.

Men i dag lod jeg mig ikke bremse, og jeg er faktisk kommet godt i gang med projektet. Indtil videre er status på projektet nedenstående (plus det løse):


Opskriften kommer fra ravelry.com. Jeg har oversat opskriften til dansk, og den kommer her!

Opskrift:
Hæklenål #3½

lm = luftmaske
fm = fastmaske
km = kædemaske
stm = stangmaske
hstm = halv stangmaske
dstm = dobbelt stangmaske

  • Slå 22 lm, vend med 1 lm
  • Rk 1: Lav fm i 2. lm fra krogen og hele vejen over - i alt 22 fm. Vend med 1 lm
  • Rk 2 - 7: Fm i hver maske - i alt 22 fm. Vend med 1 lm
  • Rk 8: *Saml to fm i én, fm i næste to masker* - gentag * til * hele vejen over. Der skal være 16 masker, når du er færdig med rækken. Vend med 1 lm
  • Rk 9 - 12: Fm i hver maske - i alt 16 fm. Vend med 1 lm
  • Rk 13: *Lav 2 fm i samme maske, fm i næste to masker* - gentag * til * hele vejen over. Der skal være 22 masker, når du er færdig med rækken. Vend med 1 lm
  • Rk 14: Fm i hver maske, saml til sidst med km i den første fm
  • Rk 15: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste maske, * 2 fm i samme maske, 1 fm * - gentag * til * hele vejen rundt (i alt 33 masker), saml med km
  • Rk 16: 1 lm, fm i samme maske som samlingen, fm hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 17: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 2 masker, * fm i næste 2 masker, 2 fm i næste maske * - gentag * til * hele vejen rundt (i alt 44 masker), saml med km
  • Rk 18 - 19: 1 lm, fm i samme maske som samlingen, fm hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 20: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlinen, fm i næste 3 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 3 masker * - gentag fra * til * hele vejen rundt (55 masker), saml med km
  • Rk 21 - 22: 1 lm, fm i samme maske som samlingen og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 23: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 4 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 4 masker * - gentag hele vejen rundt (66 masker), saml med km
  • Rk 24 - 25: 1 lm, fm i samme maske som samlingen og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 26: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 5 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 5 masker * - gentag hele vejen rundt (77 masker), saml med km
  • Rk 27 - 28: 1 lm, fm i samme maske som samling og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 29: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 6 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 6 masker *, gentag * til * hele vejen rundt (88 masker) og saml med km
  • Rk 30 - 31: 1 lm, fm i samme maske som samlingen og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 32: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 7 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 7 masker * - gentag * til * hele vejen rundt (99 masker), saml med km
  • Rk 33 - 34: 1 lm, fm i samme maske som samlingen og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 35: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 8 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 8 masker * - gentag * til * hele vejen rundt (111 masker), saml med km
  • Rk 36 - 37: 1 lm, fm i samme maske som samlingen og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 38: 1 lm, 2 fm i samme maske som samlingen, fm i næste 9 masker, * 2 fm i næste maske, fm i næste 9 masker * - gentag * til * hele vejen rundt (122 masker), saml med km
  • Rk 39 - 40: 1 lm, fm i samme maske som samlingen og hele vejen rundt, saml med km
  • Rk 41: * fm, hstm, stm, dstm, stm, hstm, fm * - gentag * til * hele vejen rundt, saml med km og afslut

I ryggen kan du enten sy lidt velcro-bånd fast eller sy et par knapper i, der bliver sat fast med "snore" af luftmasker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar